På eventyr i Nepal og Sri Lanka: Vores tur til Bhaktapur

I søndags tog vi et lille smut til en dejlig by kaldet Bhaktapur, som ligger i Kathmandudalen. Det er en meget historisk by med mange gamle monumenter og bygninger heriblandt mange templer. Derfor er byen da også kommet på UNESCO’s berømte verdensarvsliste.

For at komme ind i den gamle del af byen måtte vi af med ca. 1500 Rs. (ca. 90 kr.), hvilket er ret dyrt i nepaletisk standard, men det var simpelthen alle pengene værd! Ikke nok med at bygningerne var smukke og rimelig velholdte, så var gaderne det også. Det var bogstavelig talt en ren fornøjelse at gå rundt i Bhaktapurs gamle murstensbelagte gader, som i modsætning til Kathmandus veje var næsten hel fri fra skrald og støv. Faktisk var der næsten en hel europæisk stemning i den gamle bydel med de mange smalle og stille gader med små butikker og restauranter på begge sider.

Et gadebillede fra Bhaktapur

Vi startede vores tur i Bhaktapur på Durbar Square, som betyder ”Palads tovet”. Her blev vi spurgt mindst 10 gange af forskellige mænd, om vi ville have en guidet tur rundt i byen, og vi måtte sige nej tak mindst 30 gange. Sælgere kan være meget meget ihærdige her i landet.

For at komme væk fra de mange sælgere gik vi videre ind i den gamle bydel, hvor vi bl.a. nød udsigten fra trappen til Nepals højeste tempel på Taumadhi Square. Herfra kunne man se hen over tagtoppende og skimte silhuetter af bjerge i baggrunden. Et meget smukt syn.

Ikke så langt Taumadhi Square fandt vi en lille plads ved navn Pottery Square, og som det fremgår af navnet var det stedet, hvor man kunne finde potter og anden keramik. Næsten overalt på pladsen lå der lerpotter på jorden og tørrede i solen. Flere steder kunne man også se ind i værkstederne, hvor de var i fuld gang med lertøjet.

Udsigten fra Nepals højeste tempel.

Pottery Square

Senere på dagen nåede vi til en plads kaldet Dattatraya Square, hvor der også var et tempel, men det mest interessante her var et lille, meget lille, træhåndværksmuseum. I indgangen sad nogle få mænd og kvinder lavede nogle flotte og detaljerede træudskæringer. Vi blev vist ind i et lille baglokale, hvor det var helt proppet med diverse møbler og andre smukke ting udskåret i træ, som alt sammen var lavet af medarbejderne. ”Museet” må ikke have ret mange besøgene, for der var en mand, som måtte tænde lyset for os inde i baglokalerne. I forlængelse af museet lå en lille hyggelig bager, hvor vi købte frisk yoghurt og en yoghurtkage, for Bhaktapur er nemlig også berømt for sin yoghurt. Det smagte også rigtig godt, måske især fordi det bare var en rigtig god stemning på dette lille sted.

Lige inden vi tog en taxa hjem til højskolen igen, gik vi ned af en lille sidegade udenfor den gamle bydel. Her fik som et sidste punktum på dagens oplevelser, det absolut smukkeste udkig til en hel række sneklædte bjerge.