fredag den 14. november 2014

Godt en uge i Kathmandu

Nu har jeg været i Kathmandu i godt og vel en uge og jeg har allerede oplevet så meget sammen med mine rejsekammerater. Udover skolen er der nemlig også blevet tid til diverse udflugter rundt omkring i byen. I dette indlæg har skrevet lidt om tre af de steder vi har oplevet.

Thamel – Turisternes mekka
Allerede dagen efter vores ankomst til byen oplevede vi bydelen Thamel for første gang, siden da har vi besøgt bydelen endda nogle gange, for det er nemlig her det sker. Det er her de gode restauranter og barer ligger, her man kan købe sine souvenirers, og her man kan bestille alverdens turistture ud af Kathmandu.  Som rigtig turist kommer man simpelthen ikke udenom Thamel.  Det er faktisk her i Thamel Nepals turisme for alvor startede med et hotel som den dag i dag stadigvæk hedder ”Kathmandu Guest House”.  Alligevel kan man som turist hurtigt blive en smugle træt af Thamel. For om hvert eneste gadehjørne står der en sælger og siger ”Do you want to buy?”, ”I have a good price for you” eller ”Very nice kvality”, alle prøver konstant at sælge noget til en, og hvis man ikke passer på kan man nemt komme til at betale 12 kr. for en halv liter vand i stedet for 3 kr. for hel liter.

En typisk gade i Thamel. 

The Monkey Temple
Den buddistiske stupa ”Swayambhunath” bliver af både nogle lokale og turister kaldt The Monkey Tempel, fordi der er masser af aber rundt omkring templet. Altså rigtig mange aber. Templet ligger på et bjerg, så man kan se ud over hele Kathmandu, når man står der oppe. Det mest spændende ved dette udflugtsmål, var dog turen der hen. Vi gik nemlig hele vejen, og så alt fra slum til turister på vejen. Vi kom også til at gå på nogle trapper lavet af gamle ris-poser og op af nogle stejle jordskrænter. Ellers tror jeg billedet beskriver resten.
The Monkey Temple

En lille abe nyder også udsigten fra templet. 

Et billede fra vores gå-tur hen til The Monkey Temple, på toppen af det bjerg der ligger i baggrunden ligger templet.
Garden of Dreams

Ikke ret langt fra hvor vi bor, og ikke ret langt fra Kathmandu’s støvede og larmede gader finder man en lille meget velanlagt og romantisk have kaldet intet mindre end ”Garden of Dreams”. Faktisk ligger denne lille oase af en have klods op og ned at en af Kathmandus meget travle veje.  Da vi lørdag formiddag trådte ind i haven blev vi noget overraskede, for det var virkelig et noget anderledes sted end de gader vi ellers færdes på i Kathmandu. Godt kunne man stadigvæk høre trafikkens konstante dytten, men der virkede bare så roligt, ja næsten idyllisk. Måske fordi folk ikke stressede rundt ligesom på gaderne men i stedet bare sad og nød hinandens selvskab i haven. Især mange nepaletiske kærestepar havde fundet vej til haven.  I haven var der masser af planter, små bassiner og nogle hvide pavilloner og en cafe vi spiste frokost på. 

Garden of Dreams

Ingen kommentarer:

Send en kommentar