Vores tur til Bhaktapur

I søndags tog vi et lille smut til en dejlig by kaldet Bhaktapur, som ligger i Kathmandudalen. Det er en meget historisk by med mange gamle monumenter og bygninger heriblandt mange templer. Derfor er byen da også kommet på UNESCO’s berømte verdensarvsliste.

For at komme ind i den gamle del af byen måtte vi af med ca. 1500 Rs. (ca. 90 kr.), hvilket er ret dyrt i nepaletisk standard, men det var simpelthen alle pengene værd! Ikke nok med at bygningerne var smukke og rimelig velholdte, så var gaderne det også. Det var bogstavelig talt en ren fornøjelse at gå rundt i Bhaktapurs gamle murstensbelagte gader, som i modsætning til Kathmandus veje var næsten hel fri fra skrald og støv. Faktisk var der næsten en hel europæisk stemning i den gamle bydel med de mange smalle og stille gader med små butikker og restauranter på begge sider. 

Et gadebillede fra Bhaktapur

Vi startede vores tur i Bhaktapur på Durbar Square, som betyder ”Palads tovet”. Her blev vi spurgt mindst 10 gange af forskellige mænd, om vi ville have en guidet tur rundt i byen, og vi måtte sige nej tak mindst 30 gange. Sælgere kan være meget meget ihærdige her i landet.

For at komme væk fra de mange sælgere gik vi videre ind i den gamle bydel, hvor vi bl.a. nød udsigten fra trappen til Nepals højeste tempel på Taumadhi Square. Herfra kunne man se hen over tagtoppende og skimte silhuetter af bjerge i baggrunden. Et meget smukt syn.

 Ikke så langt Taumadhi Square fandt vi en lille plads ved navn Pottery Square, og som det fremgår af navnet var det stedet, hvor man kunne finde potter og anden keramik. Næsten overalt på pladsen lå der lerpotter på jorden og tørrede i solen. Flere steder kunne man også se ind i værkstederne, hvor de var i fuld gang med lertøjet.

Udsigten fra Nepals højeste tempel.

Pottery Square 

Senere på dagen nåede vi til en plads kaldet Dattatraya Square, hvor der også var et tempel, men det mest interessante her var et lille, meget lille, træhåndværksmuseum. I indgangen sad nogle få mænd og kvinder lavede nogle flotte og detaljerede træudskæringer. Vi blev vist ind i et lille baglokale, hvor det var helt proppet med diverse møbler og andre smukke ting udskåret i træ, som alt sammen var lavet af medarbejderne. ”Museet” må ikke have ret mange besøgene, for der var en mand, som måtte tænde lyset for os inde i baglokalerne. I forlængelse af museet lå en lille hyggelig bager, hvor vi købte frisk yoghurt og en yoghurtkage, for Bhaktapur er nemlig også berømt for sin yoghurt. Det smagte også rigtig godt, måske især fordi det bare var en rigtig god stemning på dette lille sted.

Lige inden vi tog en taxa hjem til højskolen igen, gik vi ned af en lille sidegade udenfor den gamle bydel. Her fik som et sidste punktum på dagens oplevelser, det absolut smukkeste udkig til en hel række sneklædte bjerge.

Læg især mærke til bjergene i baggrunden

Durbar Square

En af templerne var under renovation. Læg mærke til stillaset. Det er faktisk lavet af bambus.

Typiske huse i Bhaktapur.

Safari til vands, til lands og på elefant

Efter knap 6 timers kørsel fredag aften på Nepals meget ujævne veje ankom vi til byen Chitwan, som ligger lige ved siden af en meget smuk jungle af en national park. Seks timer var alt hvad der skulle til for at komme væk fra Kathmandus tørre gader og til et at de mest frodige områder, jeg nogensinde har set. Vi ankom sent fredag aften og tog den lange vej hjem igen søndag middag, efter et par meget oplevelsesrige dage.

 Allerede klokken 6.15 lørdag morgen mødte jeg det første eksotiske væsen. En lille gekko (en slags firben) havde fundet vejen frem til vores hotelværelses toilet, og gloede nu på mig et kort øjeblik før den forsvandt op i et hul i loftet.  Derefter så jeg ikke mere til den. Til gengæld kom jeg i løbet af dagen til at se en hel masse andre eksotiske dyr fordelt på hele tre former for safariture.

Den første safaritur begyndte omkring klokken otte ved en flod som løb langs junglen. Her skulle vi i den friske morgendug sejle op af floden i trækano. Kanoerne var ret store så vi sad vel omkring 12 mennesker i hver. Vores kano satte fra land og gled lige så elegant igennem vandet næsten helt lydløst. Nogle turistbemandede elefanter krydsede floden, men ellers var det kun naturen og guiden, man hørte og så. At sidde der i en kano helt tæt på det dampende vand, hvor krokodillerne svømmede rundt i var en helt utrolig oplevelse, som jeg virkelig nød. På kanoturen så vi en hel masse fugle heriblandt påfugle og king fishere og et par krokodiller. Den ene krokodille lå oppe på bredden og så rigtig styk og farlig ud.

Trækanoer

Elefanter der krydser floden i morgentågen

Stor krokodille der slænger sig på bredden. 

Efter kanoturen stod der junglevandring på programmet. Vi gik i godt og vel en time rundt i den frodige jungle sammen med vores guide, men vi så ikke så meget som et eneste dyr, der var større end en sommerfugl på hele turen. Alligevel var det en fornøjelse at vandre rundt i den junglens ujævne terræn. Guiden var også rigtig god til at vise os diverse dyrespor, så vi på hele turen bevarede håbet om at se nogle vildedyr.

Næsehorn i sine naturlige omgivelser. 

Den sidste del af safarituren foregik på ryggen af en elefant. Mere eksotisk bliver det bare ikke! I omkring 1 og en halv time sad vi fire mand og vuggende i en kasse på ryggen af en elefant. Igen foregik safarituren i stilhed, så vi kunne bare sidde og nyde synet af junglen. Da vi havde redet rundt i junglen i et stykketid stoppede vi pludselig op ved et vandhul. En af elefantførende havde fået øje på et et-hornet-næsehorn. Kort tid efter så vi ganske rigtigt et ensomt næsehorn, som vadende fredfyldt rundt i vandet. Totalt uberørt af de tre elefanter med ryggen fuld af turister med deres klikkende kameraer, som stod lige ved siden af den.   

Vi red videre og så både en abe og en hel masse hjorte. Turen forløb egentlig ganske stille og roligt men på et tidspunkt hørte vi en elefant larme i det fjerne. Vores elefantfører hoppede af elefanten for at gå hen og se, hvad der foregik. Han sagde dog ikke rigtig noget, da han kom tilbage. Senere viste det sig så, at den elefant de andre 3 danskere (jeg rejser med) red på var blevet sur, og derfor bare havde løbet forvirret rundt. Det havde vidst været en temmelig vild oplevelse.

 

Elefanten vi red på havde fine tegninger på hovedet. 

Mig der klapper elefanten. 

Søndag formiddag havde jeg stadigvæk ikke fået nok af elefanter, så to af mine rejsekammerater og jeg besluttede os for at takke ja, til et tilbud om at bade med elefanter. Her kunne vi få lov til at sidde på elefantens bare ryg og mærke dens rug hud og små hår, imens man blev overskyllet med vand fra elefantens snabel.

Alt i alt var det en god weekend både til vands, til lands og på elefant.

Elefantbadning

Godt en uge i Kathmandu

Nu har jeg været i Kathmandu i godt og vel en uge og jeg har allerede oplevet så meget sammen med mine rejsekammerater. Udover skolen er der nemlig også blevet tid til diverse udflugter rundt omkring i byen. I dette indlæg har skrevet lidt om tre af de steder vi har oplevet.

Thamel – Turisternes mekka

Allerede dagen efter vores ankomst til byen oplevede vi bydelen Thamel for første gang, siden da har vi besøgt bydelen endda nogle gange, for det er nemlig her det sker. Det er her de gode restauranter og barer ligger, her man kan købe sine souvenirers, og her man kan bestille alverdens turistture ud af Kathmandu.  Som rigtig turist kommer man simpelthen ikke udenom Thamel.  Det er faktisk her i Thamel Nepals turisme for alvor startede med et hotel som den dag i dag stadigvæk hedder ”Kathmandu Guest House”.  Alligevel kan man som turist hurtigt blive en smugle træt af Thamel. For om hvert eneste gadehjørne står der en sælger og siger ”Do you want to buy?”, ”I have a good price for you” eller ”Very nice kvality”, alle prøver konstant at sælge noget til en, og hvis man ikke passer på kan man nemt komme til at betale 12 kr. for en halv liter vand i stedet for 3 kr. for hel liter.

En typisk gade i Thamel. 

The Monkey Temple

Den buddistiske stupa ”Swayambhunath” bliver af både nogle lokale og turister kaldt The Monkey Tempel, fordi der er masser af aber rundt omkring templet. Altså rigtig mange aber. Templet ligger på et bjerg, så man kan se ud over hele Kathmandu, når man står der oppe. Det mest spændende ved dette udflugtsmål, var dog turen der hen. Vi gik nemlig hele vejen, og så alt fra slum til turister på vejen. Vi kom også til at gå på nogle trapper lavet af gamle ris-poser og op af nogle stejle jordskrænter. Ellers tror jeg billedet beskriver resten.

The Monkey Temple

En lille abe nyder også udsigten fra templet. 

Et billede fra vores gå-tur hen til The Monkey Temple, på toppen af det bjerg der ligger i baggrunden ligger templet.

Garden of Dreams

Ikke ret langt fra hvor vi bor, og ikke ret langt fra Kathmandu’s støvede og larmede gader finder man en lille meget velanlagt og romantisk have kaldet intet mindre end ”Garden of Dreams”. Faktisk ligger denne lille oase af en have klods op og ned at en af Kathmandus meget travle veje.  Da vi lørdag formiddag trådte ind i haven blev vi noget overraskede, for det var virkelig et noget anderledes sted end de gader vi ellers færdes på i Kathmandu. Godt kunne man stadigvæk høre trafikkens konstante dytten, men der virkede bare så roligt, ja næsten idyllisk. Måske fordi folk ikke stressede rundt ligesom på gaderne men i stedet bare sad og nød hinandens selvskab i haven. Især mange nepaletiske kærestepar havde fundet vej til haven.  I haven var der masser af planter, små bassiner og nogle hvide pavilloner og en cafe vi spiste frokost på. 

Garden of Dreams

Nu til Kathmandu

Nu har jeg efterhånden vandret rundt I Kathmandus gader og stræder i 5 dage. Indåndet støvet, trådt i skidtet, hørt på bilernes konstante dytten og er blevet overrasket mere end én gang. Derfor er det vidst på høje tid med et lille blogindlæg om Nepals nærmest kaotiske hovedstad.

De første par dage kunne jeg næsten kun beskrive byen med et ord, nemlig KAOS... Kaos fordi fodgængerfelter, lyssignaler, bliklys, vejbanelinjer og fartgrænser stort set ikke eksisterer. Kaos fordi der frit går tyre midt ude på vejen. Kaos fordi der er motorcykler, biler og cykler overalt, som kører ind og ud imellem hinanden imens de dytter. Hver gang vi skulle krydse vejen, kunne vi ikke bare vendte til der kom et hul i trafikken, for det sker nemlig ikke i Kathmandu. I stedet for at vente måtte vi bare træde ud foran de dyttede biler eller motorcykler og håbe på, at de standsede for os.  Det var meget grænseoverskridende og et kæmpe kultur chok på samme tid. Jeg havde på daværende tidspunkt rigtig svært ved at se det farverige Kathmandu, som jeg havde forstillet mig. For denne forestilling blev hele tiden overskygget af faldefærdige huse, den kaotiske trafik, støvet og skraldet, der flyder i hver en krog og mere til.

Her er et billede af en af de få flotte og ordenlige veje i Kathmandu. 

Nu har jeg så været her i Kathmandu i hele 5 dage, og jeg er efterhånden kommet mig over de første chok. For efter at have krydset vejene omkring 117 gange og er blevet lidt klogere på deres noget anderledes regler, begynder jeg at kunne se og forstå det rigtige Kathmandu.  For eksempel dytter bilerne ikke kun for at advare, men også hver gang de skal dreje, og hver gang de skal overhale, hvilket resulterer i en evig hornkoncert. Noget der måske også vækker underen er de frit gående tyre. Godt nok har man hørt at kører ifølge den hinduistiske tro er hellige, og derfor ikke må aflives, men hvorfor er det så kun tyrene man ser på vejene? Det er såmænd, fordi landmændene ikke kan bruge tyrene til noget, da de ikke kan producere mælk, og kødet er at for sejt. Tyrene er også for dyre at holde og i stedet for at aflive dem, sætter landmændene bare tyrene fri på gaderne. Rimelig logisk hvis du spørger en lokal, vil jeg da tro.

En af de tyre vi har set på vores vej. Denne her har trods alt valgt at gå ind til siden. 

De første par dage i Kathmandu opholdte vi os mest i vores lokalområde. Siden da har vi set mange flere steder og sider af byen, og derfor er jeg også begyndt at kunne se det farverige Kathmandu med flag og mystiske templer, som jeg forestillede mig inden min ankomst. Jeg har med min gruppe allerede haft en masse gode oplevelser her i byen og set en masse spændende ting såsom aber og templer, men det må jeg skrive om en anden gang. For det er for nu slut fra Kathmandu.

Venter på oplevelser

Lige nu sidder jeg i Doha Airport i Qatar. Klokken er næsten 3 om natten, så her er egentligt ganske roligt. Ingen løber. Nogle sover. Andre sludrer. Det eneste der bryder stilheden er den næsten konstante strøm af informationer, som brøler ud af højtalerene på arabisk og engelsk. ”Last call for flight number QR625…”.  Her sidder jeg midt i denne stille summen sammen med 6 søde mennesker (4 danskere og 2 færinger) jeg mødte for et par dage siden og venter. Venter på vi skal boarde. Venter på at vi skal Nepals hovedstad Kathmandu. Byen med de støvede gader, farverige flag og mange templer, sådan forestiller jeg mig i hvert fald at byen ser ud.  

I Kathmandu skal vi gå på en højskole ved navn ”Global Platform Nepal” indtil den 5. december og lære en hel masse om frivilligt arbejde. Efter de 4 uger bliver vi nemlig spredt for alle Asiens vinde for at udføre frivilligt arbejde af forskellig slags. Selv skal jeg være volontør i Sri Lanka fra 5. december til 25. februar, hvilket nok skal blive en oplevelse for livet men også en udfordring. Jeg skal nemlig både være på et katolsk nonnekloster, som fungerer som et børnehjem for handicappede, og en privat skole som er for mentalt handicappede. Men jeg er ikke alene om det, for de første to måneder vil en anden pige fra gruppen holde mig ved selskab. De andre fra gruppen skal til Filippinerne, Thailand og Cambodia.

På højskolen i Nepal skal vi alle rustes til de udfordringer der venter os som volontører i et fremmed asiatisk land. Vi vil derfor modtage undervisning i sprog, asiatisk kultur og blive klogere på vores rolle som volontører. Udover klassik undervisning skal vi selvfølgelig også ud og opleve Kathmandu og de mennesker som lever her igennem forskellige udflugter.  Her skal det blive spændende vi kan bruge vores nye viden fra undervisningen.

Mine søde rejsekamerater foran rundetårn  :-)

Faktisk har vi allerede tyvstartet lidt på undervisningen. De sidste to og en halv dag har vi nemlig brugt sammen på Global Platform Denmark (Mellemfolkeligt Samvirkes hovedkontor). Dels for at modtage information og undervisning om organisationen og dels for at lære hinanden at kende. Det har været et par gode dage med interessant undervisning, sjove lege, vegetarisk mad og rockmusik i køkkenet. Det blev også til en lille tur i Københavns gader bl.a. forbi Rundetårn, som I kan se på billedet.

Om nogle timer vil Dohas lufthavn sikkert emme af liv. Nogle der småløber. Andre der går. Ingen der sover. Til den tid befinder vi os i storbyen Kathmandu, og det glæder jeg mig til. Men jeg glæder mig rigtig meget til de oplevelser vi får og til at fortælle om dem bagefter. Lige nu venter vi bare.