torsdag den 20. november 2014

Safari til vands, til lands og på elefant

Efter knap 6 timers kørsel fredag aften på Nepals meget ujævne veje ankom vi til byen Chitwan, som ligger lige ved siden af en meget smuk jungle af en national park. Seks timer var alt hvad der skulle til for at komme væk fra Kathmandus tørre gader og til et at de mest frodige områder, jeg nogensinde har set. Vi ankom sent fredag aften og tog den lange vej hjem igen søndag middag, efter et par meget oplevelsesrige dage.

 Allerede klokken 6.15 lørdag morgen mødte jeg det første eksotiske væsen. En lille gekko (en slags firben) havde fundet vejen frem til vores hotelværelses toilet, og gloede nu på mig et kort øjeblik før den forsvandt op i et hul i loftet.  Derefter så jeg ikke mere til den. Til gengæld kom jeg i løbet af dagen til at se en hel masse andre eksotiske dyr fordelt på hele tre former for safariture.
Den første safaritur begyndte omkring klokken otte ved en flod som løb langs junglen. Her skulle vi i den friske morgendug sejle op af floden i trækano. Kanoerne var ret store så vi sad vel omkring 12 mennesker i hver. Vores kano satte fra land og gled lige så elegant igennem vandet næsten helt lydløst. Nogle turistbemandede elefanter krydsede floden, men ellers var det kun naturen og guiden, man hørte og så. At sidde der i en kano helt tæt på det dampende vand, hvor krokodillerne svømmede rundt i var en helt utrolig oplevelse, som jeg virkelig nød. På kanoturen så vi en hel masse fugle heriblandt påfugle og king fishere og et par krokodiller. Den ene krokodille lå oppe på bredden og så rigtig styk og farlig ud.

Trækanoer
Elefanter der krydser floden i morgentågen




Stor krokodille der slænger sig på bredden. 

Efter kanoturen stod der junglevandring på programmet. Vi gik i godt og vel en time rundt i den frodige jungle sammen med vores guide, men vi så ikke så meget som et eneste dyr, der var større end en sommerfugl på hele turen. Alligevel var det en fornøjelse at vandre rundt i den junglens ujævne terræn. Guiden var også rigtig god til at vise os diverse dyrespor, så vi på hele turen bevarede håbet om at se nogle vildedyr.

Næsehorn i sine naturlige omgivelser. 
Den sidste del af safarituren foregik på ryggen af en elefant. Mere eksotisk bliver det bare ikke! I omkring 1 og en halv time sad vi fire mand og vuggende i en kasse på ryggen af en elefant. Igen foregik safarituren i stilhed, så vi kunne bare sidde og nyde synet af junglen. Da vi havde redet rundt i junglen i et stykketid stoppede vi pludselig op ved et vandhul. En af elefantførende havde fået øje på et et-hornet-næsehorn. Kort tid efter så vi ganske rigtigt et ensomt næsehorn, som vadende fredfyldt rundt i vandet. Totalt uberørt af de tre elefanter med ryggen fuld af turister med deres klikkende kameraer, som stod lige ved siden af den.   

Vi red videre og så både en abe og en hel masse hjorte. Turen forløb egentlig ganske stille og roligt men på et tidspunkt hørte vi en elefant larme i det fjerne. Vores elefantfører hoppede af elefanten for at gå hen og se, hvad der foregik. Han sagde dog ikke rigtig noget, da han kom tilbage. Senere viste det sig så, at den elefant de andre 3 danskere (jeg rejser med) red på var blevet sur, og derfor bare havde løbet forvirret rundt. Det havde vidst været en temmelig vild oplevelse.


 
Elefanten vi red på havde fine tegninger på hovedet. 
Mig der klapper elefanten. 


























Søndag formiddag havde jeg stadigvæk ikke fået nok af elefanter, så to af mine rejsekammerater og jeg besluttede os for at takke ja, til et tilbud om at bade med elefanter. Her kunne vi få lov til at sidde på elefantens bare ryg og mærke dens rug hud og små hår, imens man blev overskyllet med vand fra elefantens snabel.

Alt i alt var det en god weekend både til vands, til lands og på elefant.

Elefantbadning



Ingen kommentarer:

Send en kommentar