På eventyr i Nepal og Sri Lanka: Blue Rose Special School er bare for cool

På væggen til højre for indgangen på Blue Rose Special School, hænger der en indrammet tegning af en pige. Hun holder en blomst i hånden, en rose selvfølgelig. Henover pigen er der skrevet nogle få engelske vers, som understreger at der er mange roser i verden. Nogle er hvide, nogle lyserøde andre gule og selvfølgelig er der en hel masse røde roser, men hvad med en blå rose? En blå rose er anderledes, og derfor så speciel at enhver gartner med glæde dyrke den sin have. Ligesom blå roser er eleverne på Blue Rose noget ganske særligt.

Siden starten af januar har jeg været så heldig at arbejde med en hel masse helt særlige blå roser, og hvor har jeg dog nydt det. Hver morgen klokken lidt over 8, når eleverne kommer farende med forældrene i hælene, bliver jeg mødt med smil, liv, kram og high-fives i tonsvis. Der er fart over feltet, og man kan tydeligt mærke at de har glædet sig endnu en ny skoledag, uanset om der på skemaet står svømning, dans, musik, matematik, engelsk eller idræt.

To dejlige tøser der næsten altid smiler! :)

Der omkring 40 elever på skolen i alderen 6 år til måske 30 år. Faktisk kender den ældste elev ikke sin fødselsdato og dermed heller ikke sin alder, men jeg vil tro hun er omkring de 30. Eleverne er fordelt i fire klasser, som er bestemt af alder. Det vil altså sige, at man i alle fire klasser finder elever med alle mulige slags handicap, for på Blue Rose Special School er der plads til alle, uanset om man er autist, har downs syndrom eller ingen rigtig dianose har. Selvom der er så mange forskellige børn samlet på et sted, virker det nu til, at de har det godt sammen og respekterer hinandens forskelligheder. Dog skal man lige huske at Blue Rose Speciel School er en skole som alle andre med små kliker, små drillerier og hvor frikvarteret er et sikkert hit.

Når nu Dilanka ikke selv kan spille guitar, så er det godt man har en ven som Dillipa

På skolen er der lagt stor vægt på udvikle elevernes viden såvel som deres fysiske kunnen. Derfor består skole dagen af mange kreative og aktive fag. Tirsdag, onsdag og fredag starter dagen som regel med morgengymnastik, efter fulgt af nogle af nogle klassetimer, musiktimer eller dansetimer som slutter klokken 1, og eleverne kan tage hjem igen. Om mandagen går eleverne til svømning og zumba. Hver torsdag er idrætsdag, så alle elever, lærer og volontører tager ud til universitets sportsanlæg og bruger tre timers tid på at få bevæget kroppen i lækre omgivelser, hvilket er en fornøjelse at være med til.

Mit arbejde på skolen er at hjælpe, der hvor der er brug for det, så simpelt er det faktisk. Om morgen hjælper jeg med til morgengymnastikken og hjælper eleverne med at lave øvelserne korrekt. I timerne sørger jeg for, at eleverne ikke generer hinanden og vigtigst af alt motiverer dem og holder humøret oppe.

Ud over hjælpearbejdet har jeg også mulighed for at arrangere nogle undervisningstimer selv. Her kan jeg helt selv få lov at vælge emne og fag, så det er en dejlig bred udfordring. I sidste uge havde jeg arrangeret en naturvidenskabstime, med spektakulære og vilde eksperimenter i bedste ”Universe”-stil. Godt nok forstod eleverne ikke så meget af hvad der foregik, men jeg tror, jeg formåede at vække deres interesse, og det er sådan set også det vigtigste. Fremover skal jeg faktisk have en ugentlig naturvidenskabstime, et fag eleverne aldrig har haft før, så det bliver super spændende.

High-fives inden Science-class i spisesalen.

Så kommer det første brag, så Maggie holder sig for ørerne.

Elever holder sig også pænt for ørerne.

Her bliver der sendt en ballonraket afsted.

Da skolen allerede slutter klokken 1, har vi masser af tid til at hjælpe skolen med andre mere praktiske ting. Vi har bl.a. været ved at male nogle nye møbler til skolen, og de sidste par dage har jeg arbejdet på at lave et fancy layout til skolens nyhedsbrev, en anderledes men rigtig sjov opgave. Indtil videre nyder jeg altså bare at arbejde her på skolen. Blue Rose Special School er derfor bare for cool.