En solskinsø med regn

Nu har jeg så været på den skønne ø, Sri Lanka, i to travle uger. En solskins ø dog med masser af regn. Det ene øjeblik skinner solen så dejligt, og det næste øjeblik begynder folk at finde deres paraplyer frem, specielt her i Kandy, som er den by vi bor i udkanten af. Selvom vejret har været lidt svingende, så har jeg allerede oplevet nogle spændende ting.

Botanisk have

Fredag den 5. december ankom vi sent om aftenen til Sri Lanka, men en sen ankomst skulle da ikke forhindre os i at se noget om lørdagen. Valget faldt på den botaniske have nær Kandy, som officielt hedder intet mindre end ”Royal Botanical Gardens, Peradeniy. Vi tog bussen derud, hvilket er helt vildt billigt. Til gengæld blev vi lidt overrasket over prisen på ca. 100 kroner i entré til haven, men det skulle vise sig at være alle pengene værd. Haven var både stor og smuk, så vi endte med at bruge en tre timers tid derinde og spiste frokost på deres café. I haven så vi både store bambusser og palmer, en tequila plante, alovera og en hel masse orkideer i havens berømte orkidehus. Det, der dog fascinerede mig mest, var pladsen samt livet i haven. Når man kommer direkte fra Kathmandus smalle og støvede gader, er det helt vildt fantastisk at se så grønt et sted, hvor der er plads til leg og hygge. For haven var nemlig ikke fyldt med turister men først og fremmest af lokale, der skulle have en lørdag til at gå.

Botanisk have 

Botanisk have 

Store palmer. 

Maggie (min rejsemakker) og jeg der står under en kæmpe bambus. 

Livet i haven. 

Blomst som fotograferes fra flere vinkler. 

Dejlige farver. 

Sigiriya – En rigtig stor sten

Ugen efter var vi mere end klar til en udflugt mere. Denne gang måtte vi køre i tre timer i en proppet bus for at bestige en klippe kaldet Sigiriya eller Lion Rock. Inden tiden vidste vi ikke så meget om klippen andet end at den var et besøg værd.  Allerede ved første syn af klippen var jeg imponeret. Den var enormt høj. 200 meter sten der bare stak op af jorden ud af ingenting. Det var næsten helt surrealistisk at se på. Noget andet, der også var lidt syret, var prisen for at komme ind. Vi måtte som udenlandske turister af med næsten 200 kroner, imens de lokale kunne slippe med en femkrone. Igen var prisen hurtig glemt, for jo tættere vi kom på klippen, desto mere fascinerende blev den. 

Ikke alene var stenen imponerede i sig selv, området omkring og derfor udsigten på vej der op var også helt unik. Flere gange på de ca. 1200 trappetrin derop, måtte vi stoppe op bare for at kigge ud på landskabet. Lige så langt man kunne se, 360° rundt om klippen, var der grønt og nogle få små bjerge skød op imellem det grønne. Ikke en eneste by var i sigte, så da vi stod der og kiggede rundt, var det svært at forstå, at Sri Lanka er en af de mest befolkede øer i verden.

Hele vejen op altså på alle 1200 trappetrin havde der været solskin og dejlig varmt, men lige efter vi havde taget de sidste tre skridt op mod toppen af klippen, begyndte det at styrte ned. Vi fandt derfor hurtigt vores små paraplyer frem. En solskins ø med regn.

Sigiriya

Billede fra toppen af klippen. 

Henriettte og Maggie der nyder den flotte udsigt. 

Liv på toppen.

Udsigten ca. halvvejs oppe af klippen. 

Lige inden regnen rammer. 

Kandy

Når man kommer fra direkte fra Kathmandus støvede og kaotiske gader virker en by som Kandy både pæn, ordentlig og veludviklet. Sammenlignet med en almindelig dansk by, så er der er et stykke vej igen, men alt fungerer, og man kan få det, man skal bruge. For byen har både et citycenter, flere supermarkeder og et frugtmarked, hvor vi flere gange har købt de lækreste frugter med hjem.  

Frugtmarked i Kandy

Billede fra centrum af byen. 

Bahirawakanda Viharaya – En stor hvid buddhastatue.

Fra Kandy-by kan man se op på en stor hvid buddhastatue, som skuer ned over byen fra en lille bakke. Vi kunne selvfølgelig ikke nøjes med at kigge på statuen nede fra byen af, så en varm søndag gik vi op til den næsten 27 meter høje statue. Selvom turen kun var omkring 500 meter, nåede vi i den bagende sol at tænke på både sodavandsis og koldt vand. Da vi så stod på toppen og nød udsigten, var is-trangen dog erstattet med kuldegysninger, fordi det blæste en hel pelikan deroppe, men ingen regn den dag. 

Bahirawakanda Viharaya

Udsigten fra statuen ud over Kandy 

Billedet er taget i Kandy. I centrum af billedet ses statuen.