Godt en uge i Kathmandu

Nu har jeg været i Kathmandu i godt og vel en uge og jeg har allerede oplevet så meget sammen med mine rejsekammerater. Udover skolen er der nemlig også blevet tid til diverse udflugter rundt omkring i byen. I dette indlæg har skrevet lidt om tre af de steder vi har oplevet.

Thamel – Turisternes mekka

Allerede dagen efter vores ankomst til byen oplevede vi bydelen Thamel for første gang, siden da har vi besøgt bydelen endda nogle gange, for det er nemlig her det sker. Det er her de gode restauranter og barer ligger, her man kan købe sine souvenirers, og her man kan bestille alverdens turistture ud af Kathmandu.  Som rigtig turist kommer man simpelthen ikke udenom Thamel.  Det er faktisk her i Thamel Nepals turisme for alvor startede med et hotel som den dag i dag stadigvæk hedder ”Kathmandu Guest House”.  Alligevel kan man som turist hurtigt blive en smugle træt af Thamel. For om hvert eneste gadehjørne står der en sælger og siger ”Do you want to buy?”, ”I have a good price for you” eller ”Very nice kvality”, alle prøver konstant at sælge noget til en, og hvis man ikke passer på kan man nemt komme til at betale 12 kr. for en halv liter vand i stedet for 3 kr. for hel liter.

En typisk gade i Thamel. 

The Monkey Temple

Den buddistiske stupa ”Swayambhunath” bliver af både nogle lokale og turister kaldt The Monkey Tempel, fordi der er masser af aber rundt omkring templet. Altså rigtig mange aber. Templet ligger på et bjerg, så man kan se ud over hele Kathmandu, når man står der oppe. Det mest spændende ved dette udflugtsmål, var dog turen der hen. Vi gik nemlig hele vejen, og så alt fra slum til turister på vejen. Vi kom også til at gå på nogle trapper lavet af gamle ris-poser og op af nogle stejle jordskrænter. Ellers tror jeg billedet beskriver resten.

The Monkey Temple

En lille abe nyder også udsigten fra templet. 

Et billede fra vores gå-tur hen til The Monkey Temple, på toppen af det bjerg der ligger i baggrunden ligger templet.

Garden of Dreams

Ikke ret langt fra hvor vi bor, og ikke ret langt fra Kathmandu’s støvede og larmede gader finder man en lille meget velanlagt og romantisk have kaldet intet mindre end ”Garden of Dreams”. Faktisk ligger denne lille oase af en have klods op og ned at en af Kathmandus meget travle veje.  Da vi lørdag formiddag trådte ind i haven blev vi noget overraskede, for det var virkelig et noget anderledes sted end de gader vi ellers færdes på i Kathmandu. Godt kunne man stadigvæk høre trafikkens konstante dytten, men der virkede bare så roligt, ja næsten idyllisk. Måske fordi folk ikke stressede rundt ligesom på gaderne men i stedet bare sad og nød hinandens selvskab i haven. Især mange nepaletiske kærestepar havde fundet vej til haven.  I haven var der masser af planter, små bassiner og nogle hvide pavilloner og en cafe vi spiste frokost på. 

Garden of Dreams

Nu til Kathmandu

Nu har jeg efterhånden vandret rundt I Kathmandus gader og stræder i 5 dage. Indåndet støvet, trådt i skidtet, hørt på bilernes konstante dytten og er blevet overrasket mere end én gang. Derfor er det vidst på høje tid med et lille blogindlæg om Nepals nærmest kaotiske hovedstad.

De første par dage kunne jeg næsten kun beskrive byen med et ord, nemlig KAOS... Kaos fordi fodgængerfelter, lyssignaler, bliklys, vejbanelinjer og fartgrænser stort set ikke eksisterer. Kaos fordi der frit går tyre midt ude på vejen. Kaos fordi der er motorcykler, biler og cykler overalt, som kører ind og ud imellem hinanden imens de dytter. Hver gang vi skulle krydse vejen, kunne vi ikke bare vendte til der kom et hul i trafikken, for det sker nemlig ikke i Kathmandu. I stedet for at vente måtte vi bare træde ud foran de dyttede biler eller motorcykler og håbe på, at de standsede for os.  Det var meget grænseoverskridende og et kæmpe kultur chok på samme tid. Jeg havde på daværende tidspunkt rigtig svært ved at se det farverige Kathmandu, som jeg havde forstillet mig. For denne forestilling blev hele tiden overskygget af faldefærdige huse, den kaotiske trafik, støvet og skraldet, der flyder i hver en krog og mere til.

Her er et billede af en af de få flotte og ordenlige veje i Kathmandu. 

Nu har jeg så været her i Kathmandu i hele 5 dage, og jeg er efterhånden kommet mig over de første chok. For efter at have krydset vejene omkring 117 gange og er blevet lidt klogere på deres noget anderledes regler, begynder jeg at kunne se og forstå det rigtige Kathmandu.  For eksempel dytter bilerne ikke kun for at advare, men også hver gang de skal dreje, og hver gang de skal overhale, hvilket resulterer i en evig hornkoncert. Noget der måske også vækker underen er de frit gående tyre. Godt nok har man hørt at kører ifølge den hinduistiske tro er hellige, og derfor ikke må aflives, men hvorfor er det så kun tyrene man ser på vejene? Det er såmænd, fordi landmændene ikke kan bruge tyrene til noget, da de ikke kan producere mælk, og kødet er at for sejt. Tyrene er også for dyre at holde og i stedet for at aflive dem, sætter landmændene bare tyrene fri på gaderne. Rimelig logisk hvis du spørger en lokal, vil jeg da tro.

En af de tyre vi har set på vores vej. Denne her har trods alt valgt at gå ind til siden. 

De første par dage i Kathmandu opholdte vi os mest i vores lokalområde. Siden da har vi set mange flere steder og sider af byen, og derfor er jeg også begyndt at kunne se det farverige Kathmandu med flag og mystiske templer, som jeg forestillede mig inden min ankomst. Jeg har med min gruppe allerede haft en masse gode oplevelser her i byen og set en masse spændende ting såsom aber og templer, men det må jeg skrive om en anden gang. For det er for nu slut fra Kathmandu.

Venter på oplevelser

Lige nu sidder jeg i Doha Airport i Qatar. Klokken er næsten 3 om natten, så her er egentligt ganske roligt. Ingen løber. Nogle sover. Andre sludrer. Det eneste der bryder stilheden er den næsten konstante strøm af informationer, som brøler ud af højtalerene på arabisk og engelsk. ”Last call for flight number QR625…”.  Her sidder jeg midt i denne stille summen sammen med 6 søde mennesker (4 danskere og 2 færinger) jeg mødte for et par dage siden og venter. Venter på vi skal boarde. Venter på at vi skal Nepals hovedstad Kathmandu. Byen med de støvede gader, farverige flag og mange templer, sådan forestiller jeg mig i hvert fald at byen ser ud.  

I Kathmandu skal vi gå på en højskole ved navn ”Global Platform Nepal” indtil den 5. december og lære en hel masse om frivilligt arbejde. Efter de 4 uger bliver vi nemlig spredt for alle Asiens vinde for at udføre frivilligt arbejde af forskellig slags. Selv skal jeg være volontør i Sri Lanka fra 5. december til 25. februar, hvilket nok skal blive en oplevelse for livet men også en udfordring. Jeg skal nemlig både være på et katolsk nonnekloster, som fungerer som et børnehjem for handicappede, og en privat skole som er for mentalt handicappede. Men jeg er ikke alene om det, for de første to måneder vil en anden pige fra gruppen holde mig ved selskab. De andre fra gruppen skal til Filippinerne, Thailand og Cambodia.

På højskolen i Nepal skal vi alle rustes til de udfordringer der venter os som volontører i et fremmed asiatisk land. Vi vil derfor modtage undervisning i sprog, asiatisk kultur og blive klogere på vores rolle som volontører. Udover klassik undervisning skal vi selvfølgelig også ud og opleve Kathmandu og de mennesker som lever her igennem forskellige udflugter.  Her skal det blive spændende vi kan bruge vores nye viden fra undervisningen.

Mine søde rejsekamerater foran rundetårn  :-)

Faktisk har vi allerede tyvstartet lidt på undervisningen. De sidste to og en halv dag har vi nemlig brugt sammen på Global Platform Denmark (Mellemfolkeligt Samvirkes hovedkontor). Dels for at modtage information og undervisning om organisationen og dels for at lære hinanden at kende. Det har været et par gode dage med interessant undervisning, sjove lege, vegetarisk mad og rockmusik i køkkenet. Det blev også til en lille tur i Københavns gader bl.a. forbi Rundetårn, som I kan se på billedet.

Om nogle timer vil Dohas lufthavn sikkert emme af liv. Nogle der småløber. Andre der går. Ingen der sover. Til den tid befinder vi os i storbyen Kathmandu, og det glæder jeg mig til. Men jeg glæder mig rigtig meget til de oplevelser vi får og til at fortælle om dem bagefter. Lige nu venter vi bare.